Nu er vi nok mange, der glæder os til en ny dejlig sejlersæson.
Faktisk lige fra bådene i Høruphav kom på land i 2020, har vi glædet os og forberedt os på sejlersæsonen 2021.

Og vi har bestemt ikke ligget på den lade side.

Havnen er blevet uddybet i flere af vores bassiner, så vi minimum har 3 meters dybde ved vores store pladser, og langs vores ”nye” bro 10.
Bolværket ved vores servicekaj har fået fenderliste, så man nu bedre kan fender af.

Fiskerbroen ved vores servicebassin er blevet fjernet. Broen var i en slem forfatning, og kunne ikke holde et år mere.
Løsningen er blevet, at broen er nedlagt, og der etableres nye pladser ved kajen. Det giver bedre svajemuligheder, når man skal ind og tanke og generelt bruge serviceområdet.
Selv meget store både har nu mulighed for at komme til at tanke.

Fiskerne er blevet genhuset ved broerne foran fiskehusene, så det hyggelige fiskemiljø består og får bedre betingelser.

P-pladsen mod N er blevet asfalteret, og området er blevet udvidet.

Kommende planlagt arbejde.
Broerne bliver gået efter, og renoveret efter behov.
Lysstanderne bliver efterset.
Etablering af badestige og bruser ved bro 10 (den ”nye” bro ud mod Trillen).

Vi glæder os til at tage havnen i brug, og til at byde alle vores sejlende gæster velkommen i Høruphav Brolaug.

Skriv en kommentar