Skip to main content
Forside Events Sikkerhedsarrangement Høruphav Havn

Dato

24 nov 2021

Tidspunkt

19:00

Sikkerhedsarrangement Høruphav Havn

Høruphav Brolaug inviterer til en klubaften med fokus på sikkerhed på havet og i havnen.

Det foregår onsdag den 24. november kl. 19.00 i klubhuset

Aftenen byder bl.a. på en gennemgang af de forskellige typer redningsveste på markedet. Samt en praktisk vejledning i, hvordan man selv servicerer sine oppustelige redningsveste.
Det bør man gøre mindst én gang om året! Vi kommer også til at høre om de drukneulykker, der har været i Danmark gennem de sidste 12 år. – Hvem er det der drukner, og hvordan kunne disse ulykker være undgået. – Er det mon farligere at færdes på havet, end at køre på cykel? Sker ulykkerne mon ikke først og fremmest i dårligt vejr? – Få svarene i aftenens løb!
Hvordan forholder man sig, hvis en person falder i havnen? Hvad har vi af redningsudstyr på havnen, og hvordan får man bjærget vedkommende ved hjælp af redningsudstyret?
Hvis uheldet er ude, hvordan tilkalder man så hjælp? – Der er mange muligheder, heriblandt en gratis app, Sejlsikkert Alarm, der giver direkte alarm til Søredningscentralen. Den, og de andre muligheder bliver også præsenteret i aftenens løb.

Der vil blive rig mulighed for at diskutere grej, udstyr og sikkerhed undervejs, og alle er velkomne!

Aftenens oplæg styres af klubbens sikkerhedsansvarlige, Kim Bork Mathiesen, der er medlem af Søsportens Sikkerhedsråd, og uddannet søsikkerhedsinstruktør.

Vel mødt!

Skriv en kommentar